Opskrift på mandelsmør

Her er opskriften på min mandelsmør, som er mega nem, men drønlækker.

Men først en smule om alle de gode sager i mandler.
Mandler er nemlig spækket med protein, kostfibre, vitaminer som E-vitamin, mineraler som fosfor, magnesium, jern, jod og zink og umættede fedtsyrer, herunder n-3 fedtsyrer.
– hvis du har problemer med at dit blodsukker falder, når du spiser frugt, så prøv at kombinere med mandler eller nødder. De regulerer blodsukkeret og sørger for at frugtsukkeret ikke sender dit blodsukker på himmelflugt.

Enough said, lad os komme til opskriften👩🏽‍🍳

Du skal bruge:
200 g mandler
1/2 tsk salt (jeg bruger Himalaya)
1 tsk kanel
1 nip kardemomme
1 tsk rørsukker (kan udelades)

Sådan gør du:
1. Varm ovnen op til 150 grader.
2. Kom mandler på en beklædt bageplade. Bag dem ca. 15 minutter.
3. Kom mandler, salt, kanel, kardemomme og evt. rørsukker i foodprocessoren/blenderen og blend til massen bliver blød og cremet. Hav tålmodighed, mandlerne skal lige udskille olie først . Det tager 10-15 minutter. Skrab massen ned af siderne løbende, når den er blank og næsten flydende er den færdig.
4. Kom på glas.
5. Opbevar på køl

Tip: kom mandelsmør i friske dadler og top med kokosflager og ekstra salt🤤

Velbekomme💛